Moster Inger og Mariann.
Familielivet på gården i Tøstrup – Else Kathrine og Søren Kristian tog kærligt hånd om deres 11 børn
Moster Inger fortæller (fortsættelse fra del I):
Arbejdet i marken var som en leg
En dag var jeg med far i engen og så kunstgødning. Gødningen lå løst bag i vognen, her lå far på knæ og strøede gødningen ud med hånd, det var så min opgave at styre heste og vogn.
Mormor dør tidligt og morfar var nok ikke af Guds bedste børn
Min mormor døde da min mor var 13 år, hun var den næstældste af en flok på 7 fem drenge og to piger. Moster Margrethe var to år på det tidspunkt, så min mor blev tidlig kendt med en husmors pligter. Jeg har senere i livet erfaret, Bedstefar var nok ikke en af guds bedste børn, han drak sig fra det landbrug de havde og endte som teglværksarbejder, flasken blev ved at være hans gode ven. Min mor har aldrig beklaget sig, men dog fortalt, hvordan de kunne stå ved husgavlen og lytte efter om hans slæbende træsko snart kom, for de var sultne og bedstefar havde skåret mærke i brødet, så mere måtte de ikke spise før han kom hjem. Min fars forældre var døde mange år før jeg blev født, så dem kender jeg ikke så meget til, mor snakkede aldrig om dem, jeg ved kun, kemien mellem mor og dem var ikke den bedste.
Julen skulle forberedes, gulve skrubbes og lakeres, peppernødder, brunekager og vaniljekranse skulle bages
Tilbage til julen, nu skulle der gøres rent over hele huset. Alle gulve blev skrubbet og ferniseret, gardiner blev vasket og stivet og strøget, i spisekammeret blev der lagt rent papir på hylderne og med melklister, sat en fin hyldebort på. Der blev bagt, så meget man nu havde opsparet rationerings mærker til, men brunkager, pebernødder og vaniljekranse blev der altid bagt. Gaver var det småt med, vi kunne godt få en dukke, men vi skulle være to om at dele den. Jeg husker hele min barndom, havde vi et puslespil, der forestillede en sortbroget tyr, jeg tror det var en reklame fra foderstoffet, som den gang ret og slet hed møllen. Vi havde også et æselspil, et brætspil mølle og dam. Ellers var der ingen legesager. Men far var god til højtlæsning, så det er der gået adskillige timer med.
Slagtedag – på min fødselsdag
Min fødselsdag den 21. december, var altid slagtedag. Far slagtede altid selv julegrisen, vi skulle så røre i blodet og der skulle røres i ottetaller, for at samle alle hinderne, jeg kunne ikke fordrage blodpølse, men ikke desto mindre, kogte mor en hel gruekedel fyldt af dem. Der blev også stegt flæskesteg, lavet medisterpølse og frikadeller, alt dette blev lagt i stenkrukker og overhældt med smeltet fedt, når det var stift var krukken forseglet, den blev så anbragt på hylden i kælderen med bunden i vejret. På den måde kunne vi have fersk kød til et par måneder, ellers blev alt saltet ned, vi havde jo ikke fryser eller køleskab på den tid.
Russer hestene foran slåmaskinen – så var høsten igang
Jeg husker også høsten som noget helt specielt, når hestene blev spændt for slåmaskinen, fik jeg altid lov at køre dem. Bag efter maskinen, gik de voksne, de samlede kornet, lavede et bånd af nogle strå og på den måde bandt vi neg.
Rugaks – næsten modne
Tørv – dem gravede vi i mosen
Dengang var der ikke, gas og el komfur, så alt maden blev lavet på et gammeldags komfur, til den skulle der bruges meget brænde. Vi gravede selv tørv i mosen, der blev brugt som brænde, i komfuret og kakkelovnen. Når tørvene var gravet op af mosen, skulle de lægges ud i lange rækker og skæres i stykker, efter nogle dage skulle de vendes og efter yderlig nogle dage blev de sat op i stakke til tørring før de endelig blev kørt hjem i huset. Det var alt sammen arbejde, vi børn blev sat til at hjælpe med, vi kunne både skære, vende og stable tørven.
Arbejde var som at lege
Vi havde ikke meget frihed til at lege, som børn heldigvis har i dag. Der skulle vaskes op bæres brænde og vand ind, hønsene skulle fodres og samles æg, kalvene vandes og der skulde pumpes vand op til køerne, vi havde en stor vandbeholder i stalden, den blev fyldt hver dag, det var mindst 200 pumpeslag til min søster og 200 til mig.
Vandpumpe – pumpe i en brønd havde alle huse og gårde. Alt vand kom fra brønden.
Jeg tror ikke nogen af os følte det som nogen tung pligt at hjælpe, vi kendte jo ikke andet og jeg tror nok de fleste havde det som os.
Meget af arbejdet kunne vi næsten også lege os igennem, jeg husker når vi skulle drive køerne hjem, kunne vi godt ride på ryggen af dem, det samme gjorde sig gældende nå vi hentede hestene. Til
Hygiejne er hård arbejde
Mor var meget omhyggelig inde i huset, hver dag skulle gulvet i køkkenet vaskes, komfuret skulle pudses så den stod helt blank, det var alt sammen arbejde vi børn skulle lave, dengang foregik alt jo ved håndkraft. Vi har tit spurgt om vi måtte få et frikvarter til at lege i, Men det blev nu mest når vore forældre sov til middag og om aftenen vi havde tid til at lege.
Inger Sørensens erindringer I – IV, læs også III
