Mads Frederiksen – Far – Boelsmand fra 1940-1986

Gode og onde år

Livet var muntert og fremtiden var lovende da far kom til verden. Måske mere lovende end nogensinde senere. Men med 1. Verdenskrig ændrede alt sig:

4 kejserriger forsvandt, Europakortet blev tegnet på nyt og Als, med gården og fars hjem, blev atter dansk.

Far voksede op med en ny og større gård, lærte tysk i skolen og vidste at Hamburg og Berlin var mindst lige så vigtige som København.

Senere giftede han sig og kom – lidt ukonventionelt – i  slægtsskab med mors store familie i Vestjylland.

Mor bragte nye toner fra det Vestjyske til gården på Als. Far elskede det og giftemålet kom hurtigt i stand. Men måske var bedsteforældrene skeptiske? Jeg ved det ikke, men bedsteforældrene har sikkert gjort sig tanker: Var pigerne fra Als nu ikke gode nok?

I min barndom besøgte vi ofte slægten.

På mors side kørte vi ind på ene gårdsplads efter den anden og far kunne snakke landbrug hen over kaffebordet, mens mor snakkede vestjysk med sine søskende.

Når vi besøgte fars slægt, styrede far altid bilen mod byen; i Sønderborg parkerede vi i gården til faster og onkels marmelade fabrik og i København kæmpede far sig gennem trafikken på Nørrevold, ind ad Fiolsstræde og ind gennem en smal port til baggården.

Farbror havde blomsterbutik tæt ved Rådhuspladsen og boede selv i latinerkvarteret, – vi bønder fra Als blev effektivt introduceret til byens puls.