Mormor prøvede det meste
Mormor prøvede det meste mellem livets yderpunkter. Et liv, hvis hverdage med arbejde, kærlighed og gudstro, jeg i dag har svært ved helt at fatte. Hun formulerede selv sine rettesnore i et brev til mor, et brev, hvor mormor, med aldrende skrift på linjeret papir, skriver som følger: .. jeg har altid bestræbt mig på at være arbejdsom, sparsommelig og gudfrygtig.
De 3 ord får mig til at tænke på pietismens retningslinjer – ta personlig ansvar for dit liv og dit forhold til Gud, bestræb dig til det yderste for at yde dit til det gode liv og tjen din Gud og næsten med inderlighed og gudsfrygt. For mig var mors forældre personlige kristne, – noget som vel har udviklet sig over tid fra pietismen og indre mission.
Konfirmations gaven – et minde for livet
Da jeg voksede til, blev konfirmeret og så småt begyndte, at tænke over det, der skete omkring mig, blev mormor en kilde til undren. Hendes liv var så forskelligt fra mit liv på Als.
En søndag formiddag, foråret 1961, blev jeg konfirmeret – vi havde “gået til præst” hele vinteren, havde læst Luthers Lille Katekidmus nøje og nu – efter at præsten havde givet os Guds velsignelse – sad jeg sammen med familien i bilen på vej hjem. På skødet havde jeg en bunke hvide kuverter med lykønskninger og hjemme ventede familiefest, middag og gaver. Gaven fra mormor var en lille salmebog med mormors hilsen til mig på første side
Jeg vidste det jo, alle børnebørn fik en sådan hilsen fra mormor.
Mormor blev mit pejlemærke
I dag er det 60 år siden jeg blev konfirmeret. Jeg har passet på denne hilsen og salmebogen, men aldrig tidligere læst i den. Salmebogen indeholder over 1100 tynde-tynde sider, ca halvdelen med salmer og resten er tekster til alle livets begivenheder. Nu, hvor de fleste af mit livs begivenheder ligger bag mig, kan jeg atter undres – undres over de mange budskaber i denne lille bog og over mormor. Min undren er i dag omklamret af reflektioner – tanker om mit livs hændelserne siden denne forårsdag i mit nye mørke jakkesæt. Mormor er vokset med årene og vokser stadig. Det er der god grund til. Mormor, Else Kathrine Iversen, er på flere måder et af mit livs vigtigste pejlemærker. Uden hende havde jeg ikke haft en tydelig kant til vores moderne tid.
