Moster Inger, ca 4 år, foran mor, Else Kathrine, og far, Søren Kristian.

(Fra sølvbrylluppet)

 

Familielivet på gården i Tøstrup – Else Kathrine og Søren Kristian tog kærligt hånd om deres 11 børn

 

I del III fortæller moster Inger mere fra barndommens oplevelser på gården i Tøstrup; – om morskaben når de red hjem fra engen på en ko; – om fantasiens flugt når hun med munden fuld af vilde jordbær, fortabte sig i de drivende skyer; – om da de fik elektrisk lys og hun bare kunne trykke på en knap; om lille-skolen og store-skolen, og om postbudet, der ofte spiste sin middagsmad hos Else Kathrine.

Læs også Inger Sørensens erindringer (I)

 

Munden fuld af jordbær, drivende skyer – fantasien får frit løb

Meget af arbejdet kunne vi næsten også lege os igennem, jeg husker når vi skulle drive køerne hjem, kunne vi godt ride på ryggen af dem, det samme gjorde sig gældende nå vi hentede hestene. Til gården hørte en stor frugthave med ca. 30 frugttræer omgivet af en mirabellehæk. Lige nedenfor gik bækken gennem engen, her var både hjertegræs og vilde jordbær, jo det var livet at ligge her, med munden fuld af jordbær, og se op på himlens drivende skyer, det kunne sætte fantasien i sving, her fandt vi mange fabeldyr og underlige trolde. Det var også nødvendig med en god fantasi, for underholdning var der ikke meget af. De første af mine leveår var uden elektronik af nogen art, jeg husker tydelig petroleumslamperne og motoren, drevet med petroleum. Jeg mindes da vi fik elektrisk lys og vi gik rundt og tændte lys, blot ved et tryk på en knap.

Posten skal ud – men middagsmad fik posten hos mor

I regn og slud skal posten ud, disse ord passede meget godt på datidens landpost. Jeg husker til jul, det var vigtigt alt julepost kom ud, derfor gik posten også både første og anden juledag. Da mit hjem lå midt i postdistriktet, kom han tit til os ved middagstid og fik altid middagsmad hos os. Jeg husker flere gange, hvor han kunne gå hen til komfuret, løfte på grydelåget og spørge, nå Kathrine, hvad skal vi have til middag i dag. Var der meget sne, har min far også tit spændt hestene for vognen og kørt ham rundt, for ti – femten km. var langt at gå, med en tung postsæk på ryggen.

Postbud i vinterlandskab (illustration)

Postbud i vinterlandskab (illustration)

Far slagtede grisen – også for naboerne

Sådan var det dengang, man hjalp hinanden, hvor der var behov. Det var også altid far der slagtede gris for naboerne og mon det var hal al slagtning. Der blev ikke bedt en bøn, men bestemt heller ikke foretaget en bedøvelse, nej ud på gårdspladsen med svinet, en kniv i den store halspulsåre og i løbet af få sekunder var dyret død, far var ikke dyrplager, sådan gjorde alle på den tid. Det var også altid far, der sleb knive for både os selv og naboerne. Jeg har trukket slibestenen mange gange, både når det var husholdningsknive eller roejern og slåmaskineknivene der skulle have en omgang.

Vinteren – sneen lå højt og der var is på køkkenruden

Min barndoms vintre husker jeg som meget koldere end dem vi kender i dag. Vi kunne dengang, sidde ved køkkenvinduet, der var helt tillagt af centimeter tykt is og ånde på glasset for at få et lille hul på størrelse med en femkrone, så kunne vi se ud over marken, op mod heden og det var ikke usædvanligt, at se op til fem ræve strejfe omkring, sneen lå højt, helt op til taget på stalden og vi elskede at tumle i det. Heldigvis, blev det på det tidspunkt almindeligt at gå med lange bukser, det var langt fra alle piger der gjorde det, i stedet var det lange hjemmestrikkede strømper, også mindrebemidlede drenge frøs med anstand og korte bukser.

Lille-skole og store-skole – 4 klassetrin i samme skolestue

Vi havde de første år kun ca. 2 km. til skole, så blev der bygget en ny centralskole, vi fik nu 4 km. og om vinteren, var det på gåben. Men vi fandt på råd, mælkekusken kørte så tidlig, så et lift med ham var brugbar. Vinterskolen gik fra oktober til maj, vi gik i skole 6 dage om ugen, fra kl. 9. til 15,30. så det kunne næsten være mørkt før vi kom hjem. Sommerskole var der ikke meget af, lilleskolen gik to formiddage om ugen og store-skolen gik en formiddag.

Hodde skole

Hodde skole (Illustration, Varde Museum)

Lille-skole og store-skole kræver en forklaring: I lilleskolen gik første, anden og tredje klasse sammen i det samme kasseværelse, fjerde, femte sjette og syvende klasse gik sammen i et andet klasseværelse, sådan var det på landet. Undervisningen vil jeg kalde meget mangelfuld, vi havde bibelhistorie hver dag i alle 7 år, det samme med regning og mundtlig dansk, så havde vi geografi, danmarkshistorie, skriftlig dansk, tegning, sang og gymnastik. Jeg var rigtig glad for at gå i skole og græd mine bitre tårer da der var slut.

Skolestue, Hodde skole (Illustration, Varde Museum)

Skolestue, Hodde skole. (Illustration, Varde Museum)

Ret din ryg, gør din pligt og afbryd aldrig andre mens de taler

Jeg ville så gerne have fortsat min skolegang, jeg ved også min lærer talte med mor om det, men alle mine andre søskende var sluttet med syvende klasse, det skulle jeg også, så livets skole blev min største lærdom.
Selvom vi var mange børn, var min mor utrolig effektiv og karakterfast. I hendes lærebog hed det, vær altid over for andre, som du vil de skal være for dig. Det hedder dig og mig og aldrig dig selv først. Ret din ryg, ingen vil synes en duknakket er værd at samle på. Gør din pligt og kræv din ret og endelig, afbryd aldrig andre medens de taler. Hvis nogen forbrød sig mod dette, fik vi omgående en påtale, og jeg tror egentlig det fortsatte op gennem årene, i hvert fald ligger det dybt i mig den dag i dag. Min fars tidlige død er årsagen til jeg ikke har så mange rodfæstede minder fra ham. Far nåede dog at lære mig, skal du gøre noget, du ikke bryder dig om, så få det gjort med det samme, ellers bliver det som at rykke en nælde op, plukker du bladene af den, brænder du dig mange gange, tager du om roden og rykker den op, brænder du dig kun en gang, far sagde også altid, man kan hvad man vil, når bare man vil det nok og man skal aldrig bare snakke andre efter munden, så bliver man som en død fisk der flyder med strøms med bugen opad.

12 kaninbure og vi plukkede græs – kaninsteg er godt

Om sommeren gik vi på heden og plukkede blåbær og de sorte revlingebær, som vi fyldte på flaske, sammen med mælk og sukker, når det blev godt rystet havde vi en herlig drik, eller vi kunne gå i mosen og plukke tranebær, som mor lavede til herlig syltetøj. Når høet var tørt og sat i stak, lavede vi også mange gemme-lege, men altid med oprydning bagefter, vé den stakkel, der havde ødelagt en høstak. Vi havde i en lang tid også mange kaniner.

Kanin

Far havde lavet 12 kaninbure, inde i det vi kaldte kyllingehuset, det var selvfølgelig også os der passede dem, vi plukkede græs i grøftekanten, men køkkenaffald som kartoffel gulerod og alle forme for kål, var også en lækkerbid for dem, Vi har spist rigtig mange kaniner og de smager rigtig godt, kan jeg fortælle. Vi kunne godt se på, far slagtede en kanin, vi var helt fortrolige med, det var nyttedyr ligesom alt andet vi havde på gården.

Far bliver væltet i eksportstalden – en tryg far bliver borte

Denne dejlige barndom varede lige til den 30. maj 1943
Far skulle på eksportstalden i Ølgod og sælge en kalv, her blev han væltet omkuld af et andet kreatur, han slog sit hoved så slemt, så han blev indlagt på Tarm sygehus, hvor han, tror jeg, døde af et ubehandlet kraniebrud 8 uger senere. Da ændrede livet sig for os alle, min mor var knust af sorg, det tog mange år før hun kom sig nogenlunde efter det. Det forstår jeg godt i dag, hun og far havde netop bestemt far ville stoppe nogle af sine mange forenings aktiviteter så han og mor kunne få mere tid sammen, dengang var jeg ikke gammel nok til at se mors sorg som det den var, et udtryk for et ufatteligt tab af en kærlig stabil og tryg ægtemand og far. Sorgen og utrygheden var nok lige stor for os alle, men det var ikke noget der blev talt om, enhver klarede sig efter bedste evne.

Inger Sørensens erindringer I – IV, læs også IV