Else Katrine Iversen – Mormor – 1888 – 1971

Mormor Katrine Iversen med sine 11 børn. Ca. år 1958

Bordbøn i Vestjylland

Surstegen og de melede kartofler stod på stuebordet, mormor sad ved langsiden med ryggen til køkkendøren. Hun så ned for sig. Med et alvorligt ansigtsudtryk, og på drevent vestjysk, begyndte hun:

Gud Fader, Søn og Helligånd

Velsign os med din milde hånd

Velsign vort hus, velsign vort bord

Velsign den hele ganske jord

Og fri os fra sorg og savn

Da får vi mad i Jesu navn

Amen

For en lille alsinger var dette et kulturchok. Jeg lyttede intenst og husker især ordene «Velsign den hele ganske Jord». Hvad var nu dette?

Og lige nu, hvor surstegen stod på bordet og citronfromagen ventede i køkkenet. Vi var kørt hjemmefra om morgenen og sad nu i mormors lille stue med gyngestolen i hjørnet og de mange familiebilleder på væggene.

Mormor var sej

Hun havde også prøvet en del. Da Katrine var 12 år døde hendes mor og lille Katrine var nu ansvarlig for hus, hjem og hendes 5 mindre søskende. Oldefar skulle jo på arbejde!

42 år senere døde hendes mand efter en arbejdsulykke og Katrine sad alene tilbage på gården med sine 3 små piger. De øvrige 8 børn var alle godt igang med livet.

Mormors forhold til Gud og til sin slidte bibel har gjort større indtryk på mig end mine mange timer på skolebænken.

Mormor formulerede selv sit livs motto i et brev til mor, poststemplet i Ølgod den 16. januar 1968: Arbejdsom, gudfrygtig og sparsommelig. Kuglepennen rystede lidt, men ordene står tydelig prentet på det gamle brevpapir.

Alt dette, og mere til, blev på den ene eller den anden måde videregivet til mor. Mor formede det hele til eget bedste – og som husmor på Stjørnsholm, som kone til min far og mor til os 4, fik hun brug for det hele.

Historierne fra mormors liv er mange, og de har meget at fortælle os i vores bekvemme og moderne verden.