Dyvig – vigen der ligger ved Stjørnsholms marker

Gården “Stjørnsholm” ligger ved Dyvig. I dag mødes markerne med vigen i vandkanten og gården ligger sikkert på samme jord – før som nu. Bondens bolig måtte ligge på jordstykket – sammen med stald og lade. Strategisk placeret mellem havnen i Dyvig og hertugen på slottet i Nordborg. Og måske nok så vigtigt, så lå gården i nærheden af livsnødvendigheder som vand, græs og skov.

Jorden betyder alt

Den gang, som nu, er jorden alt. Det er selve livsgrundlaget. På jorden bygges boligen, her dyrkes maden, her findes vand til det fornødne, her produceres tarver og uld som spindes til tråde som væves til tøj, her fælles træer til gavn og – ikke mindst – retten til jorden giver husbond og hans famile en plads i landsbyen. På eget boel har husbond pligter og rettigheder og i landsbyen har husbond en status, en status han på alle måder, søger at styrke.

Ser man nøjere på naturforholdene, er det let, at forestille sig, at holmboerne valgte et nyttigt og trygt sted for liv og virke. Den gang som nu.

I de første mange århundreder har lokale fyrster, hertuger, godsforvaltere og domsmænd hersket over jordbrugerne. Men fordi både fyrster og bønder var afhængige af jorden var der også et afhængighedsforhold mellem bonde og fyrste.

Kongen griber ind

Men hen over midten af 1770 tallet begynder der så småt, at ske ændringer i det Slesvig, som ligger langt fra Europas centrum. Skolegang og oplysning spreder sig, fyrster, hertuger og godsejere ønsker vækst på deres godser. Og kongen vil både have udvikling i sine lande og bedre styr på kongeriget. Nye oplysningstoner, tekniske landvindinger og forvaltningerfaringer havde for længst vundet frem i det centrale Europa. Så nu gennemfører en enevældig dansk konge, sammen med landets godsejere, Landboreformerne, som gør bønderne til selvejere. Dermed er den selvejende danske bonde – bogstavelig talt – født. Bonden med den større jordlod trængte dog hjælp til at dyrke al jorden og til at passe husdyrene, derfor havde den gamle landsby også mange husmænd og daglejere. Alle havde dog hus og et stykke jord til det fornødne.

Dansk landbrugs Guldalder

Og i de efterfølgende 200 år får dansk landbrug sin glansperiode. Landbruget bliver fundamentet i Danmarks Guldalder – økonomisk som kulturelt. Det er en periode, som varer frem til familielandbruget afvikles i årtierne efter 2. verdenskrig, hvor landsbyerne affolkes og det gamle fællesskab forsvinder.

Velfærdsstaten vokser

Det er i forbindelse med genopbygningen og normaliseringen efter krigen, at nutidens urbane og individuelle liv vokser frem. Vokser gør også danskernes velfærd – alle kan leve trygt i tillid til, at det nationale fællesskab forvaltes af staten – af den om-sig-gribende velfærdsstat. Den moderne tid er begyndt og landsbyens gensidigt forpligtigende fællesskab bliver gammeldags og konservativt.

Selvejet kom

På Als står årstallet 1772 igen som det tidspunkt, hvor jordbrugets omvæltninger tog fart og væksten for bonden tog sin begyndelse. Jorden bliver målt op, vurderet og registreret. De registrerede jordlodder bliver på et folkeligt og bureaukratisk grundlag fordelt til udvalgte mænd og deres familier, familier som altid har levet i de samme landsbyer. Landsbyen Holm blev målt op i 39 jordstykker, kaldet hel-boel. Et af disse boel er Boel nr 36. På dette jordstykke har min slægt, frem til min tid, levet deres liv, bygget deres huse og passet jorden. Fortællingerne om gården og jorden stammer fra dette stykke jord og fra den slægt, som knyttede sig til jordstykket.