Hodde skole (Illustations foto, Varde Museum)
Skolen for livet
Fri hver 14. dag fra søndag middag til mandag morgen kl 7 – lille Inger var 9 år
Jeg var 9 år den første sommer jeg kom hjemmefra og jeg kom rigtig ud. Jeg skulle skifte skole og havde kun fri hver 14 dag, når jeg havde vasket op over middag om søndagen, så fik jeg fri og gik de 9 km. hjem, jeg måtte så blive hjemme til mandag, men jeg skulle i skole fra kl.8 mandag morgen, så det var jo ingen foræring.
Jeg skulle passe 3 børn i alderen et til seks år. Jeg ved ikke rigtigt om det var mest synd for børnene eller mig. Jeg husker nogle gange jeg syntes konen var for strid. Den ene gang var der ikke vasket op i et par dage, hun fyldte derfor hele opvasken i en stor zinkbalje, fyldte vand i og satte den ud på trappen, så kunne jeg stå der og vaske op. En anden gang satte hun mig til at hugge brænde, det resulterede i at øksen endte i mit ben, jeg har et ar endnu. En anden gang skulle jeg være alene hjemme en hel dag med det yngste barn, det blev en lang dag, de kom først hjem da vi var gået i seng. Jeg vil også huske da efteråret kom, vi havde mange kartofler, der som alt andet skulle tages op med håndkraft, derfor ansatte de en ung pige på 17 år, de havde dog ikke noget værelse til hende, så den sidste måned jeg var der, måtte jeg dele ikke bare værelse men også seng med hende. Men det blev efterår og så skulle jeg hjem igen.
Én kr til sommerudflugt og én kr til fødselsdag – lønnen var kr 75 for 4 måneder
Jeg skulle have 75 kr. i løn for hele sommeren, jeg havde fået 1 kr. til skoleudflugten og 1 kr. til en fødselsdag, så jeg fik 73 kr. med hjem. Jo bønderne betalte heller ikke dengang overpris, men lykkelig var jeg for at komme hjem, ikke mindst for at komme til min gamle skole og alle kammeraterne. Jeg husker tydelig den første dag, jeg havde ingen plads at sidde på, to af pigerne sagde, kom og sid mellem os, vi sad ved to-mands borde. Da boblede jeg indeni af glæde.
Næste sommer: – 6 køer i stållænker, – får der løber væk over heden, men lønnen var nu 100 kr. Og jeg var blevet 10 år
Året efter kom jeg endnu længere væk, til Grønfeldt i Ølgod sogn, her ventede en ny skole med ukendte børn. I min nye plads var der kun to børn, jeg skulle så også hjælpe med andet forefaldende arbejde, såsom at trække køerne på græs, det var 6 køer koblet sammen med stållænker, et barn på ti år blev sendt i marken med, men jeg klarede det. Der var også får på gården, en af dem rykkede en dag tøjret op, jeg blev sendt ud for at fange den, den var løbet over i heden, jeg tror jeg løb en halv time før det genstridige kræ var fanget. Jeg tog tøjret på nakken og trak af sted hjemad, på et tidspunkt kunne jeg ikke trække fåret, da jeg vendte mig om, havde den lagt sig ned, den var simpelthen jagtet så træt og ærlig talt var jeg også træt, så jeg satte mig ved siden af den, her sad vi og så på hinanden en rum tid, så gik det ellers hjem til husbond, der ikke kunne forstå det havde taget så lang tid. Ellers havde jeg det såmænd godt nok, dog når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke forstå, medens de voksne sov til middag, skulle jeg vaske op gøre komfuret rent feje og vaske gulv. De troede åbenbart ikke børn kunne blive trætte. Min løn for denne sommer var 100 kr. og hvis de var tilfredse med mig skulle jeg have 10 kr. ekstra.
Manden havde dog ingen penge på lønningsdagen, han ventede på afregning på en kalv, så der gik 8 dage før jeg fik pengene, så var der også 110 kr.
Det kan synes som småpenge, for at sende sine børn hjemmefra, men det var en hjælp til det tøj vi fik og som mor altid sagde, fik vi også føden, det kunne godt mærkes i den daglige husholdning.
Den sommer jeg var 11 fik jeg lov at blive hjemme, ikke for at gå og have det godt, for her skulle bestilles lige så meget som når jeg var ude, men en svagelig bror som bestyrer derhjemme var årsagen.
Livets skole – den virkelige skole
Da jeg var 12 kom jeg til et ægtepar der ingen børn havde, de boede kun et par km. fra mit hjem, nu kunne jeg blive i min egen skole. Det blev den mest lærerige plads jeg har haft, Jenny som konen hed, var formidabel til at lære fra sig.
Skolestue, Hodde skole. (Illustration)
Min dag var typisk, op og hente køerne til morgenmalkning, vi havde 12 stk. vi tre malkede hver 4 køer, så hentede jeg hestene, fodrede hønsene og vaskede malkespandene, også den dag jeg skulle i skole, derefter morgenkaffe, vaske op gøre i stand på mit værelse, bagefter i soveværelset. Dynerne skulle ligge pænt helt glatte, jeg fik lært at stryge hen over dem med kosteskaftet så var de helt perfekte. Resten af formiddagen kunne være mark eller havearbejde. Efter vi havde spist til middag, hjalp vi hinanden at rydde op, så vi alle kunne få et middagshvil, eftermiddagen gik igen med forefaldende arbejde indtil dyrene igen skulle fodres og malkes. Hver lørdag blev der gjort ekstra rent om det så var kosten blev den vasket, både skaft og børster.
Jeg elskede at være kusk
Mandens gamle far boede hos dem, når han skulle på eftermiddagsvisit blev han kørt i hestevogn, med mig som kusk, jeg elskede disse ture, dog skulle tømmerne holdes stramt, da Lise havde fået føl, hun ville gerne galopere hjem til føllet.
Manden var godt nok lidt doven, jeg husker en eftermiddag, jeg havde gået med hestene og en tung harve, i marken hele eftermiddagen, min højre hånd var en stor vable af at løfte op i den tunge jernharve. Sidst på eftermiddagen kom bonden, han sagde, Det er næsten synd du skal gå her mere, gå du op og ryk et læs roer op så skal jeg tage tømmerne her, senere kom han så og henter roerne som var rykket op, med håndkraft. En anden gang var hans broder på besøg, de stod ude ved vejen og talte sammen, da jeg kom ud og tog mælkejungerne, smed dem på trillebøren for at køre dem ind, tømme og vaske dem, som jeg altid gjorde, da sagde broderen, lad mig tage dem, det er ikke noget for din ryg. Jeg blev helt forundret, det havde jeg aldrig tænkt over. Det blev dog heller aldrig anderledes. Jeg var i denne plads to somre, den første sommer fik jeg 450 kr. året efter fik jeg 600. derudover skulle jeg have 10 kr. om måneden i lommepenge, det var mange penge i 1947.
Konfirmeret og voksen
Jeg blev konfirmeret det følgende forår og tænkte at jeg nu, som mine andre søskende, skulle ud og se den store verden. Dagmar og Jonna var i Sverige, Ellen og Anna på Sjælland, Ninna og Lis på Als og Mette i Sdr. Vium. Da jeg luftede tanken for mor, var hun bestemt ikke enig. Jeg var, sagde hun, den sidste hun havde, så jeg måtte pænt blive hjemme.
Billedet: Pigerne, fra øverst tv.: Ninna, Mette, Anna, Lis, Dagmar og nederst Inger, Jonna og Ellen
Jeg var nu efterhånden fyldt 16 år og begyndte at komme til mine første fester. Jeg fik lært at gå til bal og drikke øl.
Datidens forsamlingshusbal var et kapitel for sig, på bænken foran musikkerne sad alle gårdmandsdøtre, ned langs siderne sad tjenestefolket og lige foran indgangen stod alle dem der ikke blev regnet for noget. Jeg har altid hørt til dem der sad langs siderne og der har jeg befundet mig godt.
Mit nye liv var ikke noget min missionske mor brød sig om, jeg var dog så tilpas langt hjemmefra, så jeg ikke behøvede at spørge om lov, så jeg levede efter devisen, skal du klare dig selv, vil du også selv bestemme.
Sangsvanerne ved Stauning Fjord gjorde min sjæl glad
Jeg havde det rigtig godt i Stauning, gården jeg var på, lå lige ned til fjorden, om vinteren var der hundredvis af sangsvaner, at vågne op om morgenen og høre dem synge gjorde sjælen glad. Jeg skulle hjælpe ved alt forefaldende arbejde i både huset og på marken. Der gik ikke lang tid før malkningen var mit arbejde, der var 16 køer, jeg kom også meget med i marken og jeg elskede at sidde på traktoren i den frie natur, det var også mig der stod på mejetærskeren og tog sække fra under høsten, det var tit lange og hårde dage, men vi havde et rigtig godt indbyrdes forhold og så var det med arbejdet ikke så slemt. Cecilie, husets frue var oprindelig københavner, hun var enke, lille og skrøbelig men meget opmærksom på sine medmennesker. Hendes voksne søn og en fremmed karl stod for bedriften, så det var en temmelig stor gård.
Moster Ingers uforbeholdne mening – og så rejste hun
Min bedste veninde Helga, som jeg havde haft lige siden første klasse, havde plads på Skjern højskolehjem. En dag jeg besøgte hende, spurgte ejeren om jeg ikke kunne tænke mig at komme til dem som servitrice. Jeg sagde ja, og startede til maj, efter halvandet år i Stauning. Det var unægtelig lidt af en omvæltning, Hvis gæsterne kunne høre Helga og mig tale sammen, skulle vi være på efternavn og sige de til hinanden. Jeg var nu ikke så glad for at servere, så jeg bad om at få en køkkentjans i stedet. Det fik jeg og det gik vældig godt indtil jeg en dag skar mig i fingeren og der gik betændelse i den. Jeg måtte til lægen, der skar hul ind til benet, for at få betændelsen ud, desuden fik jeg forbud mod at arbejde og skulle gå med armen bundet op. Jeg kunne jo heller ikke lave mad med en betændt finger, så gode råd var dyre. Fruen gik derfor ned og købte 12 par strømper til manden, så kunne jeg sidde og stoppe hælen på dem, for så holdt jeg hånden opad, og strømperne blev forstærket. Tænk hvor udspekuleret. Da jeg havde været ved lægen og fået skiftet forbinding første gang, syntes fruen, nu kunne det være nok med det. Hun lavede en skål sæbevand og satte på komfuret, jeg skulle så holde hånden heri, det blev dog ret hurtig for varmt, så det undlod jeg. Det fik fruen til at sige, jeg hellere ville være syg end arbejde. Det fik til gengæld mig til at pakke mine ting og derefter fortælle hende min uforbeholdne mening, hvorefter jeg forlod pladsen i utide. En sådan opførsel af en ansat, var ikke velset på de tider, men Søren Christians piger var der altid rift om, vi var jo vant til at bestille noget, så det tog ikke lang tid, før jeg igen var i arbejde, denne gang på afholdshotellet i Tistrup. Her var jeg både i køkkenet og serverede, da der kun var fruen og mig. Jeg var der kun en vinter, for derefter at flytte til afholdshotellet i Horne.
SLUT på Inger Sørensens erindringer
Læs også: Inger Sørensens erindringer (I)
————————————————
To søstre af flokken
To smukke og ranke kvinder. På disse to billeder er mor og moster Inger på samme alderstrin. Men der er 12 år mellem de to fotos.
Mor, august 2006
Moster Inger, juli 2018
Ninna Marie Iversen
Mor var 13 år ældre end lille søster Inger. Mor og far blev gift efteråret 1943. Fra mors slægt var moster Inger og moster Jonna brudepiger. Sammen med mormor kørte de med tog til Ragbøl Station. Her var moster Ingers morbror stationsforstander og de kunne overnatte på stationen før brylluppet. Fra fars slægt var kusine Jutta brudepige og fætter Frederik var brudedreng. Moster Inger husker, at de til bryllupsmiddagen fik oksesteg og mange slags grønsager. Festen var på Nørherredhus i Nordborg.
Mors og fars bryllup november 1943. Fra venstre står børnene: Moster Jonna, fætter Frederik, kusine Jutta og moster Inger yderst til højre.
I 1942 flyttede mor til Als, til Guderup Kro. Her skulle hun passe morbror Jens Peters børn, samt kroens husholdning. Året efter var der bryllup og mor flyttede til Stjørnsholm og hed nu Frederiksen til efternavn.
