Mads Frederiksen – Oldefar – Boelsmand fra 1867-1903

I 1844 åbnede den danske konge Slesvig-Holstens første jernbanestrekning mellem Kiel og Hamburg-Altona. Da var Mads var kun 11 år gammel og livet var spændende.

Få år senere kom det man kaldte det 8. verdens vidunder, Atlanterhavskablet, nu kunne man telegrafere mellem Europa og Amerika.

Midt i det hele kom chokket, – danskerne tabte i 1864 slaget ved Dybbøl til tyskerne og Slesvig, med oldefars gård, kom under tysk herredømme.

Da var oldefar 31 år gammel, ugift og hjemmegående, men Mads har sikkert været hans mor, Ellen Bonde, til god hjælp på gården.

Mads Frederiksen får gården til at vokse

Oldefar og hans mor, Ellen Bonde, drev gården til gavn for alle på gården. Den tids landmandsskab bestod i at få mest mulig ud af arbejdet med jorden.

Alt kom fra jorden; mad og drikke, foder, brænde, uld og hør, byggematerialer og meget mere.

Mod slutningen af 1800-tallet kunne oldefar sælge flæsk og smør og pengeøkonomien tog til. Nu købte oldefar jord, byggede ny grisestald og nyt stuehus, så da farfar overtog gården i 1903 fik han en god start.

Ja, sidste halvdel af 1800-tallet var en lys og lovende tid, så der er meget, at fortælle om oldefars tid som husbond på Boel 36.

Om Frederik Frederiksen

Frederik er landmand og cand. pæd. Han har arbejdet med landbrugsprojekter i Afrika og været lærer på en højskole og en gartnerskole. Frederik bor i dag i Norge.

Kategorier

Oldefars børn

Thøre Hansen Thonesen blev i 1867 gift med oldefar. Mine oldeforældre har gennem hele ægteskabet hørt og læst om alt det moderne, der var på vej.

Alligevel fortsatte de tidens gårdmandstradition og sikrede deres børn plads på en gård i omegnen. Således kan jeg genfinde farfar og hans søskende i gårdmandsmiljøet på Als.

Dette ændrede sig i næste generation.

Min Oldefar, Mads Frederiksen blev den født 13. juli 1833 og døde den 24. oktober 1903. Han giftede sig den 14. november 1867 med Thøre Hansen Thonesen. Thøre blev født den 6. maj 1843 og døde den 22, marts 1900. Thøre og Mads fik 8 børn. Et barn døde kort efter fødslen.

Læs fortællinger på Bloggen ›

Frederik Frederiksen

På hjemmesiden fortæller jeg om Stjørnsholm på Als, gården jeg voksede op på, og om slægtens liv fra 1808 til1986.

Stjørnsholm, Dyvigvej 12, ligger ved vejen fra Sønderborg til Nordals - tæt ved havnen Dyvig. Her har gårdens folk passet jorden og set efter dyrene i århundreder.

Med hjemmesiden ønsker jeg at bidrage både til landsbyens lokal historiske hukommelse og til min families minder om gården i gamle dage.