Mors slægt fra 1888 – 2007
Min vestjyske mor
Mors slægt er gennem generationer formet af livet på flade hedesletter. Slægten havde først god nytte af lyngheden. Senere opdyrkede de heden og det kom der gode familieliv ud af.
Oldefar
Oldefar, Niels Marinus, rejste som ung over grænsen fra Vestjylland i Danmark og til Als. Syd for Kongeåen stod Niels Marinus i Nordslesvig – en preussisk enklave under Det Tyske Kejserrige.
Niels Marinus Jørgensen var en frontløber, en spydspis, der banede vejen for de mange i hans slægt, der efterfølgende rejse til det tyske. Til den del af Slesvig, der i 1920 blev til Sønderjylland i Danmark.
Oldefar på Als
På Als mødte Niels Marinus Catharina fra Mjels. Det ved vi, fordi kirkebøgerne fortæller, at Niels Marinus og Anna Catharina Beck blev gift i Oksbøl kirke på Als d. 9. november 1886.
Vi ved også at Niels Marinus, sammen med Anna Catharina, rejste hjem til det Vestjyske og stiftede familie i Danmark.
Ældste sønnen, Johan, blev døbt i Egvad sogn og familiens næste barn, min mormor Else Katrine, blev døbt i Aadum sogn i 1888.
Else Katrine Iversen
Mormor 1888 – 1971
Ninna Frederiksen
Mor 1921 – 2007
Ninnas rejser til Als
Som en del af oldefar Niels Marinusses andet slægtled, rejste min mor til Als i 1942. Og fra det tidspunkt begyndte knopperne til min egen gren af slægtstræet at dannes.
Som lille dreng var jeg så heldig, at møde oldefar på mormors gård udenfor Aadum. Da var Niels Marinus over 90 år gammel og mormor, Else Katrine, var blevet enke.
De to kunne sidde i mormors lille køkken og snakke om hinandens børn og børnebørn – talt sammen nærmede flokken sig et halv hundrede stykker.
Jo, der var nok at holde rede på.
Fortællinger fra mors slægt ›
Ninna bliver gårdmandskone på Stjørnsholm
Begyndelse - mor kommer til Als ”Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og...
Moster Inger Sørensens erindringer (IV)
Moster Inger gik både i lille skolen og i livets skole. Det meste lærte Inger i livets skole gennem arbejdet på forskellige gårde og ved at omgåes folk. Læreren i lille skolen havde kun lidt at bidrage med.
Moster Inger Sørensens erindringer (III)
Familielivet på gården i Tøstrup – Else Kathrine og Søren Kristian tog kærligt hånd om deres 11 børn
Fortællinger fra mors slægt ›
Ninna bliver gårdmandskone på Stjørnsholm
Begyndelse - mor kommer til Als ”Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og...
Moster Inger Sørensens erindringer (IV)
Moster Inger gik både i lille skolen og i livets skole. Det meste lærte Inger i livets skole gennem arbejdet på forskellige gårde og ved at omgåes folk. Læreren i lille skolen havde kun lidt at bidrage med.
Frederik Frederiksen
På hjemmesiden fortæller jeg om Stjørnsholm på Als, gården jeg voksede op på, og om slægtens liv fra 1808 til1986.
Stjørnsholm, Dyvigvej 12, ligger ved vejen fra Sønderborg til Nordals - tæt ved havnen Dyvig. Her har gårdens folk passet jorden og set efter dyrene i århundreder.
Med hjemmesiden ønsker jeg at bidrage både til landsbyens lokal historiske hukommelse og til min families minder om gården i gamle dage.
Arkiver