Stjørnsholm – nederst i Holm
Egnens folk kaldte farfar “Frederik Madsen”. Der var flere i landsbyen, som hed Frederik, så når man snakkede om vores gård, så sagde man “nede hos Frederik Madsen”. Vi boede nemlig “nederst” i Holm.
Frederik Madsen handlede og byggede et nyt Stjørnsholm
Bedstefar kunne og ville meget. Det er i hvertfald det indtryk, jeg får, ved at læse gårdens gamle dagbøger, lytte til egnens fortællinger og se det livsværk farfar efterlod til min far.
Min far overtog en gård, som på alle måder var vokset. Jordarealet var mere end fordoblet og samtlige gårdens gamle bygninger, bygget af bindingsværk og med stråtag, var revet ned og nye avlsbygninger bygget. Alt blev større, i bredden, i højden såvel som længden.
Nyt Størnsholm – brandsikkert og med plads til mange heste og hele høsten under fast tag
Bygningerne var nu grundmurede og bygget i gule teglsten, alle med fast tag og i det hele taget i samme nye stil som længere sydpå. Og så var bygningerne praktiske. Nu kunne avlen huses under tag i loen og på loftet, kostalden var rummelig og med brandsikkert loft, malkerummet tidssvarende og hestestalden havde spiltov med plads til tre spand heste, kørehesten og følboksen, – samt et karlekammer. Da jeg var dreng så jeg kun den “nye gård og troede, at sådan havde gården altid set ud.
Hestehov og sko passes til
Gården, som lærte mig kunsten at passe jord og dyr
Først langt senere forstod jeg, at det i virkeligheden var oldefar, der havde lagt fundamentet til den gård, jeg med fryd stavrede rundt på som lille. Den gård, som senere lærte mig kunsten, at drive med jord og passe dyr.
