(Demonstrations foto)

Det liberale vokser frem

Bonden har et jordbundet liv

I landsbyen havde husbond ingen tanker om at flytte sig. Jorden, slægten og det gode udbytte steds-bandt ham – og dermed også hans familie. Rejse til byen gjorde den driftige husbond dog, men kun når det tjente hans sag.

Kvinder vil have valgret

Med nye tanker – de kom stort set sydfra – blev der skabt nye muligheder for dem, som kunne og havde lyst. Udviklingen af nye værktøjer, maskiner og kraftkilder gik hånd i hånd med produktion af nye varer, øget salg og byens vækst. Egentlig blev der knyttet stærke bånd mellem land og by den gang, men bonden brød sig ikke stort om byens storhed.

Der hvor det meste i Danmark havde været fælles, opstod der efterhånden  modsætninger. Modsætninger mellem; land og by; forpligtigende fællesskab og liberal frihed; kapitalejere og lønmodtagere. Liberale tanker fik grobund, folk flest skulle have stremmeret, kvinder stilles lige med mænd og i det hele taget skulle den enkelte have lov til selv at udfolde sit liv og bestemme over eget gods. Som årene gik blev nye love skrevet og ejendomsretten fik forrang over fællesskabet, ja, ejendomsretten blev ukrænkelig. Hensynet til den enkeltes materielle selvudvikling kom til at stå over fællesskabets behov – og i den prioritering lå der mange kræfter gemt.

Nye tanker og ideer skaber udvikling

Der skete så meget ude i verden og mange almindelige mennesker blev oplevelsessyge og rejste ud i Europa. Nogle kaldte det dannelsesrejse og sandt blev det, at mange oplevelser i det fremmede blev omsat til nye små og store projekter, når den rejsende var vel hjemme igjen. Sidenhen kaldte vi det udvikling.

Dannelsesrejser alene gjorde det ikke. Billigt korn fra det nye Amerikas vidtstrakte stepper blev indskibet til Europa og danske bønder købte nu foder fra andres jord, de lagde flere ungdyr til besætningen, byggede større stalde og solgte smør, ost og flæsk til England med fortjeneste.

Værdifællesskabet i landsbyen blev udvandet. Danmark var ikke længere bare et landbrugsland og en værdikamp tog sin begyndelse. Hvem skulle bestemme? Hvilke kundskaber kræves for at stemme, og hvordan fik vi tilegnet os nye kundskaber. Partiet Venstre har sine rødder i disse brydninger

Spørgsmålet blev også: Er nyudvikling og vækst altid til fordel for samfundet? Eller hændte det, at den enkelte alene arbejdede for egen vækst? Og var det nu også så ringe?