Dagbogen fra Stjørnsholm

En decemberdag i 1890 spændte oldefar, Mads Frederiksen, hesten for giggen og fulgte hjulsporet til Nordborg. Her købte han en dagbog – en stor og tung bog med linieret papir og læderryg. Gennem et langt liv har oldefar gjort sig mange erfaringer og taget mange beslutninger. Nu skal dagenes erfaringer samles op, så gårdens drift bedre kan planlægges. Og hvad er så bedre end en dagbog?

Hvordan skriver man dagbog?

Vel hjemme på Størnsholm lagde oldefar dagbogen på bordet foran farfar. “Frederik – du skal drive gården videre, så du må have styr på, hvad der foregår. Derfor skal du, fra januar næste år, føre gårdens dagbog – hver eneste dag.”

Hen over jul snakkede far og søn en del om, hvad der skulle stå i dagbogen. Resultatet blev en dagbog med 3 kolonner, opdelt med rødt blæk og med følgende overskrifter: Vejret; Foretaget Arbejde; Bemerkning.

Frederik Madsen lægger dagbogen til side

Farfar, Frederik Madsen, eller bror Hans eller bror Mads, passer dagbogen med flid de næste 15 år. Men 17. maj, 1905, lægges dagbogen til side. Det er året før far bliver født.

Men så – mandag den 1. januar 1923, står der i dagbogen om far og storesøster: “Thyra og jeg har været til Kirke”. Og under bemerkning: “Thyra og jeg har været til Ungdomsbal”. Far er nu 16 år gammel og han har denne 1. nytårsdag – med “Godt Veir” – fået overdraget dagbogen. Og far gør sit bedste. Jeg ser, at far koncentreret arbejder med pen, blæk og papir – og at trækpapiret bruges flittigt.

Bogføring og regnskab bliver vigtig for Stjørnsholm

I dag er det mere end 130 år siden oldefar satte gårdens erfaringer i system og nu ligger den slidte dagbog på mit bord. De gamle optegnelser, samt alle de senere bogføringer, tegner et tydeligt billede af, hvordan de daglige erfaringer danner grundlaget for beslutninger om gårdens drift. De første mange år var arbejdsplanlægning sikkert det vigtigste – hvordan brugte man kræfterne bedst; hvilke heste skulle gøre hvad; hvor mange daglejere skulle hyres ind; hvor gjorde de faste folk bedst nytte osv.

Senere, da driftsudgifterne voksede, blev økonomiske vurderinger vigtige og far har siddet mange gange med blyant og papir og lavet beregninger over, hvad der bedst kunne betale sig. Traktor vs heste og daglejere; mælkeproduktion med store driftsudgifter vs effektiv svineproduktion o.m.a.

I dag har jeg dagbogen!

Jeg har stor respekt for gamle dagbøger. Dagbogen, som oldefar købte i 1890, er et klenodie.  Det er det nærmeste jeg på nogen måde kommer oldefar, Mads Frederiksen, og dermed livet på gården dengang. Dagbogens ord er deres tanker; deres ord og deres vurderinger. Når jeg blader i dagbogen taler oldefar og hans efterkommere til mig.