Frederik Madsen Frederiksen – Farfar – Boelsmand fra 1903-1940

Min farfar var liberal – han ytrede sig gerne og han brugte sine økonomiske muligheder på mange måder.

For friheden, den nye liberale bølge, invaderede også landsbyens fredelige fællesskab. Og farfar blev tidligt, og i sin sammenhæng, en del af dette nye, det moderne.

Ryslinge Højskole

I sine unge år rejste Frederik Madsen fra sin tyske hjemstavn i kejserriget til Ryslinge Højskole i det danske kongerige.

Jeg tror næppe at Ryslinge Højskole på den tid har omfavnet Georg Brandes og hans moderne principper om kønsmoral og realisme, men højskolens elever og lærere har helt sikker diskuteret de mange nye emner Brandes bragte torvs.

Snart skulle kvinder og tyende få stemmeret og snart var ægteskabet ikke kun husbonds domæne – for som Henrik Ibsen skrev i “Et Dukkehjem”, så kunne Nora nu forlade mand og børn.

Farfar drev et klassisk landbrug

Med andelsmejeriet var malkekoen blevet omdrejningspunktet i gårdens drift. Markernes afgrøder skulle gennem koens mange maver og de kilo mælk, der hver dag blev leveret til mejeriet, var gårdens vigtigste indtægt.

Farfar holdt af sine heste. De var uundværlige i marken og hestene var husbonds varemærke udadtil – de skulle være flotte, stærke, velholdte.

Frederik Madsen købte både en Ford-bil og en Fordson traktor i 1920-erne, men det blev far, der  – sikkert efter svære diskussion med farfar – solgte gårdens heste.

Farfar havde en prangerpung – eller rettere to…

Tegnebogen i inderlommen til sedler og en pung til mønter i bukselommen. Her var ingen kreditkort og ingen mobile-pay. Farfar handlede kontant. Og han handlede ofte – heste, gårde, jord og så det løse.

Frederik Madsens landbrug voksede og snart var gården dobbelt så stor som den gård hans far overtog i 1867.

Ind i mellem det hele oplevede farfar de 2 verdenskrige og farfar var selv tysk soldat i den første. Så farfar levede et stærkt liv. Jeg har stof til mange historier om Frederik Madsen.

Om Frederik Frederiksen

Frederik er landmand og cand. pæd. Han har arbejdet med landbrugsprojekter i Afrika og været lærer på en højskole og en gartnerskole. Frederik bor i dag i Norge.

Kategorier

Min farfar, Frederik Madsen Frederiksen blev født den 23. januar 1872 og døde den 19. november 1959. Han giftede sig i januar 1904 med Dorothea Margrethe Bladt. Dora og Frederik Madsen fik 3 børn. Thyra, Mads og Christian.

Læs fortællinger på Bloggen ›

Læs fortællinger på Bloggen ›

Frederik Frederiksen

På hjemmesiden fortæller jeg om Stjørnsholm på Als, gården jeg voksede op på, og om slægtens liv fra 1808 til1986.

Stjørnsholm, Dyvigvej 12, ligger ved vejen fra Sønderborg til Nordals - tæt ved havnen Dyvig. Her har gårdens folk passet jorden og set efter dyrene i århundreder.

Med hjemmesiden ønsker jeg at bidrage både til landsbyens lokal historiske hukommelse og til min families minder om gården i gamle dage.