Aftensmaden
” Mor, elsker du far?” Ordene formede sig i mit hovedet. Jeg så mors ansigt hen over spisebordet. Mor fortsatte måltidet, høvlede to skiver af osten, lagde dem på franskbrødsskiven og delte skiven i to. Så lagde hun kniven fra sig på voksdugen, spiste sin ostemad med sin højre hånd og tørrede til sidst tommel og pegefinger i kanten af forklædet. Far sad med ryggen til vinduet. Udenfor vinduet lå gårdspladsen med de toppede brosten, brønden i midten og mælkebukken ved siden af staldøren.
Det havde regnet om natten
Alt var som det skulle være. “Fik i de sidste roer kørt hjem”, spurgte mor forsigtigt. Er spørgsmålet, som – her ved spisebordet – far skulle svare på. Det havde regnet om natten og arbejdet med roerne blev forsinket og traktorerne kunne først komme i marken igen ud på eftermiddagen. Når lerjorden på Langager var våd kunne traktoren hverken styres mellem roerækkerne eller kravle op ad den lange bakke. Forsinkelsen havde irriteret alle. Karlene blev sat til noget kedeligt arbejde i stalden og far tænkte på de marker, der skulle pløjes inden vinter. Far talte dagene til november og vidste fordelene ved at mest muligt af markarbejdet var gjort inden skiftedag. Vi var flere som kendte svaret, forkarlen sagde ikke noget, anden karlen heller ikke og jeg kiggede op, så på far og ventede på hans svar. Far spiste nok en mundfuld med kartoffelstuvning, tyggede af munden, så op på forkarlen til højre og sagde; ”vi blev vel færdige”? Forkarlen nikkede to gange medens han holdt øjnene på sin tallerken – tøvede et kort øjeblik og førte så gaflen op til munden igen.
Bonden snakker ikke om kærlighed
Jeg havde forstået, at der var sammenhæng mellem ordene kærlighed og elske. Vidste ikke hvad ordene betød, men havde en voksende fornemmelse af, at det havde noget med mor og far at gøre. Tanker trængte sig på og noget rumsterede i kroppen. På den tid og inden for hjemmets fire vægge, fandtes der næsten ikke ord og slet ikke sprog for erotik og elskov. Alle kunne tie og alle fandt sine egne veje.
Philips All Transistor Radio
Tingene omkring os i køkkenet, i det øjeblik da spørgsmålet satte sig i mit hoved, tonede frem og blev tydelige. Den brunternede voksdug; tallerknerne med den blå kant; de buede stålgafler; de hvide lampekuplerne over køkkenbordet; det gamle køleskab med motoren murrende ude i bryggerset; det gamle brænde-komfur ved siden af det nye elkomfur. En monoton mandsstemme læste radioavisen. Spørgsmålet tog altså form i mit hoved efter far købte sin transistor radio. Radioen var en Philips All Transistor og den kom på markedet i 1957.
Denne var herlig! Først setter du et tema i starten, så viser du gjennom den videre kommunikasjonen hvordan den er kultur- og aldersbestemt eller er det individene eller….
Samtidig holdes det åpent om at de kanskje elsker hverandre, men viser det gjennom respekt og tillit.
Denne lille historien kjenner vi nok oss igjen i på en eller annen måte. Jeg vil jo gjerne ha fasiten eller løsningen, men du lar det henge der. Det kan jeg like.
Du er den første, som har analyseret på denne måde. Og det er rigtig nyttig for mig. Glæder mig til at snakke mere med dig etterhvert. Jeg vil jo gerne arbejde mere med min form. Andre, der læser mine sider, ønsker noget mere faktuelt, få helt styr på slægten o.l. Det sidste er helt uinteressant for mig. Det meste kan googles og med 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre osv., så bliver slægten mangfoldig.
Iøvrigt brydes blodsbåndet flere gange pga. dødsfald og indgifte på gården. Jeg er mere interesseret i fx at fortælle om de mange og traumatiske dødsfald i gamle dage eller om betydningen af det fællesskab vs tidens individualitet.