Fars slægt fra 1808 – 1989

Gårdens kvinder er helt afgørende for slægtens ve og vel. Så selv om det meste på hjemmesiden tager udgangspunkt i gården, dagbogen og gårdejerens virke, så er spindesidens fortællinger vigtige.

Min udfordring er, at kvinderne dengang efterlod sig færre historiske spor end mændene, – altså bortset fra slægten.

Mormor i Vestjylland

Som dreng var mit udgangspunkt gården og fars slægt. Først senere, da vi besøgte mormor i Vestjylland, gik det op for mig, at min slægt var mere omfattende og at både familieliv og landbrug kunne forvaltes anderledes end det jeg kendte fra Als og fra gården.

Og ja, måske var det dengang en antropologisk spire i mig begyndte at vokse?

Gårdens første selvejer

Hans Henrich Uhlenberg (1738 – 1813)

Min tipoldemor, Ellen Bonde, kendte bedstefar H.H. Uhlenberg, der som den første bonde i 1772 fik skøde på Stjørnsholm. Derfor er det lille Ellen, der bærer minder og historien fra bedstefars tid ind i mine fortællinger. Således rækker mine fortællinger om gården tilbage til De Store Landboreformer.

Dagbogen

Da far var 16 år blev han sat til at føre gårdens dagbog – den samme store læderindbundne dagbog, som oldefar i 1891 lagde på farfars pult.

Slægten vidste, at hverdagens praktiske erfaringer skulle bruges næste år. Så hvorfor ikke skrive erfaringerne ned?

År for år kan man sammenfatte dagbogens information til ny planlægning og større beslutninger. Far kunne både føre dagbog og ta store beslutninger.

Jeg ser at fars egentlige virke var ved skrivebordet, her brugte han flittigt blyant og papir. Først senere, når for eksempel stalden var bygget, hestene solgt og mejetærskeren købt, så vi andre resultatet af fars arbejde med papir og blyant.

Gårdens gamle dagbog er et klenodie og jeg bruger den flittigt, når jeg skriver på disse sider.